ï»ż
| 1908 MCMVIII |
|
â | 19. Ă„rhundre | â 20. Ă„rhundre âș | 21. Ă„rhundre | âș â | 1880-Ă„rene | 1890-Ă„rene | â 1900-Ă„rene âș | 1910-Ă„rene | 1920-Ă„rene | âș â â | â | 1903 | 1904 | 1905 | 1906 | 1907 | â 1908 âș | 1909 | 1910 | 1911 | 1912 | 1913 | âș | âș âș |
| Begivenheter i 1908 |
|---|
| DĂždsfall - FĂždsler |
| Gregoriansk kalender | 1908 MCMVIII |
| Ab urbe condita | 2661 |
| Armensk kalender | 1357 ÔčŐ ŐŐ ÔŸÔ· |
| Kinesisk kalender | 4604 â 4605 äžæȘ â æçł |
| Etiopisk kalender | 1900 â 1901 |
| JĂždisk kalender | 5668 â 5669 |
| Hindukalendere | |
| - Vikram Samvat | 1963 â 1964 |
| - Shaka Samvat | 1830 â 1831 |
| - Kali Yuga | 5009 â 5010 |
| Iransk kalender | 1286 â 1287 |
| Islamsk kalender | 1326 â 1327 |
Innhold |
rediger Begivenheter
rediger Utlandet
- 6. januar â OpprĂžr i Marokko. Mulai Hafid utropes til ny sultan i Fez.
- 12. januar â En langdistanse radiosending blir sendt fra EiffeltĂ„rnet for fĂžrste gang.
- 26. januar â USA, BrĂždrene Wright leverer verdens fĂžrste militĂŠre fly til US Army i februar.
- 1. februar â I Lisboa, Portugal myrdes kong Carlos I og hans kronprins. Kongens nest eldste sĂžnn blir ny konge under navnet Manuel I.
- 5. april â Herbert Henry Asquith blir Storbritannias statsminister.
- 10. mai â Morsdagen feires for fĂžrste gang i Grafton, Vest-Virginia, USA.
- 14. juni â Tyskland vedtar Ă„ ruste opp marinen med ytterlige fire slagskip.
- 23. juni â I Persia avsetter Muhammed Ali Shah regjeringen, innfĂžrer unntakstilstand og opphever grunnloven av 1906. Statskuppet utlĂžser borgerkrig.
- 30. juni â Tunguska-eksplosjonen, antatt Ă„ skyldes en asteroide eller komets kollisjon med jorden, raserer mer enn 2000 kvaderatkilometer skog i Sibir.
- 13. juli â
- PÄ havnen MalmÞ, Sverige sprenges fartÞyet «Amalthea» som benyttes som herberge for engelske streikebrytere. En omkommer og 23 kommer til skade. Senere dÞmmes en ungsosialist til dÞden og to til livsvarig straffearbeide for attentatet. DÞdstraffen omgjÞres til slutt til livsvarig straffearbeide.
- Kvinner fÄr for fÞrste gang delta i et moderne OL.
- 24. juli â I Tyrkia tvinger Ungtyrkerne sultan Abd al-Hamid II til Ă„ gjeninnfĂžre grunnloven av 1876.
- 26. juli â Bureau of Investigation, senere Federal Bureau of Investigation, opprettes i USA.
- 20. august â Kong Leopold II av Belgia overfĂžrer kolonien Kongo, inntil da kongens private eiendom, til den belgiske staten.
- 23. august â I Marokko beseirer sultan Mulai Hafid den gamle sultanen Abdul Aziz ved Marrakesh.
- 5. oktober â Bulgaria erklĂŠrer seg uavhengig fra Tyrkia.
- 6. oktober â Ăsterrike annekterer Bosnia-Hercegovina.
- 7. oktober â Kypros gĂ„r i union med Hellas.
- 24. september â Den fĂžrste Ford modell T bygges.
- 14. november â Etter at keiser Guand Xu dĂžde dagen fĂžr innsettes den to Ă„r gamle Puyi som keiser i Kina.
- 28. desember â 75,000 mennesker omkommer i jordskjelv i Messina, Italia.
rediger Norge
- 18. januar â Stortinget godkjenner Integritetstraktaten.
- 19. mars â JĂžrgen LĂžvlands regjering (V) gĂ„r av og erstattes av Gunnar Knudsens fĂžrste regjering (ogsĂ„ V)
- 28. mars â Barken «Inglewood» eksploderer pĂ„ Mandals havn. 14 mennesker omkommer.
- 13. mai â Det innfĂžres forbud mot fisking med trĂ„l i norsk sjĂžterritorium
- 28. juni â Store deler av Fredrikstad sentrum brenner ned. 23 trehus gĂ„r opp i flammer.
- 10. juli â Kong Haakon VII Ă„pner Thamshavnbanen, Norges fĂžrste elektriske jernbane.
- 25. juli â D/S «GĂžteborg» kolliderer med lokalbĂ„ten «Bekkelaget» ved HovedĂžya. Elleve mennesker drukner.
- 31. juli â Frankrikes president FalliĂšres besĂžker Kristiania.
- 22. august â DS «Folgefonden» grunnstĂžter og synker ved SkĂ„nevik. 26 mennesker omkommer.
- 3. september â Menighetsfakultetet blir Ă„pnet.
- 11. september â Karoline og BjĂžrnstjerne BjĂžrnson feirer gullbryllup pĂ„ Aulestad.
- 17. oktober â Gustav Vigelands Abelmonument avslĂžres.
- Norges Skiforbund blir stiftet.
- En koppeepidimi bryter ut i Kristiania.
- Kong Edward og dronning Alexandra av Storbritannia besĂžker Norge.
- Norges fĂžrste rutebil settes i gang pĂ„ strekningen MoldeâBattenfjorden.
rediger FĂždt
rediger Utlandet
- 26. januar â Stephane Grappelli, fransk-italiensk fiolinist (d. 1997)
- 23. mars â Joan Crawford amerikansk skuespiller (d. 1977)
- 1. april â Abraham Maslow, amerikansk psykolog (d. 1970)
- 5. april â Bette Davis, amerikansk skuespiller (d. 1989)
- 5. april â Herbert von Karajan, Ăžsterriksk dirigent (d. 1989)
- 11. april â Jane Bolin, USAs fĂžrste svarte kvinnelige dommer (d. 2007)
- 28. april â Oskar Schindler; tysk forretningsmann (d. 1974)
- 20. mai â James Stewart, amerikansk skuespiller (d. 1997)
- 23. mai â Max Abramovitz amerikansk arkitekt (d. 2004)
- 28. mai â Ian Fleming, britisk forfatter (d. 1964)
- 30. mai âHannes AlfvĂ©n svensk arkitekt (d. 1995)
- 8. juli â Nelson Rockefeller, USAs 41. visepresident (d. 1979)
- 26. juli â Salvador Allende, chilensk president (d. 1973)
- 27. august â Lyndon B. Johnson, amerikansk president (d. 1973)
- 13. september â Chu Berry, amerikansk jazzmusiker (d. 1941)
- 16. oktober â Enver Hoxha, albansk statsleder (d. 1985)
- 31. desember â Simon Wiesenthal, nazi-jeger (d. 2005)
rediger Norge
- 9. april â Odd Bang-Hansen, norsk forfatter (d. 1984)
- 5. mai â Alf Andersen, olympisk mester i hopp (d. 1975)
- 21. juni â Erik Brofoss, finansminister og sentralbanksjef (d. 1979)
- 14. juli â Dagfinn Hauge, norsk biskop (d. 2007)
- 14. august â Arne Ekeland, maler (d. 1994)
- 18. august â Olav H. Hauge, forfatter (d. 1994)
- 19. oktober â Geirr Tveitt, komponist og pianist (d. 1981)
rediger DĂžde
rediger Utlandet
- 9. januar â Wilhelm Busch, tysk maler (f. 1832)
- 1. februar â Carlos I, portugisisk konge (f. 1863)
- 21. juni â Nikolai Rimsky-Korsakov, russisk komponist (f. 1844)
- 24. juni âGrover Cleveland, amerikansk president (f. 1837)
- 25. august â Henri Becquerel, fransk fysiker (f. 1852)
- 28. september â Pablo de Sarasate, spansk fiolinist (f. 1844)
rediger Norge
rediger Idrett
rediger Utlandet
- 27. april â De 4.olympiske leker Ă„pner i London. Storbritannia blir beste nasjon med 54 gull-, 46 sĂžlv- og 38 bronsmedaljer fĂžre USA med medaljefordelingen; 23-12-12. Norge tar to gull, begge i frigevĂŠr; Albert Helgerud i 300 m inviduelt samt 300 m lagkonkurranse.
rediger Norge
- 12. juli â Norges fĂžrste fotball-landskamp:
- Sverige-Norge 11-3 (5-2)â Stadion: Idrottsforbundets Grusplan, Göteborg
- Dommer: Charles Smith
- MÄl: (Norge) 1 min. Minotti BÞhn, 45 min. Hans Endrerud, 66 min. Minotti BÞhn
- Lagoppstilling Norge (2-3-5) Sverre Lie-Macken W. Aas- Wilhelm Brekke- Harald Johansen - Arvid Arisholm- Poul Houmann- Victor Nystad - Minotti BĂžhn, Fridtjof Skonnord - Hans Endrerud - Tryggve Gran
- 13. juli â Kvinner fĂ„r for fĂžrste gang delta i et moderne OL.
- 26. september â Sportsklubben Brann blir stiftet i Bergen.
- Lyn blir norgesmester (cupmester) i fotball etter Ä ha slÄtt Odd 3-2 i finalen.
rediger Musikk
rediger Nobelprismottagere
- Fysikk â Gabriel Lippmann
- Kjemi â Ernest Rutherford
- Medisin â Ilya Mechnikov, Paul Ehrlich
- Litteratur â Rudolf Christoph Eucken
- Fred â Klas Pontus Arnoldson og Fredrik Bajer
rediger Litteratur
rediger Utlandet
- Lenoid Andrejev â De syv hengte
- E. M. Forster â A Room with a View
- Jack London â The Iron Heel (JernhĂŠlen)
rediger Norge
- Olav Duun â Marjane
- Knut Hamsun â Benoni og Rosa
- Sigrid Undset â Den lykkelige alder
- Hans E. Kinck â Driftekaren
